Der er mange ting man skal huske, når man skal flytte. Flytning er for mange forbundet med en del stress og det kan for nogle være helt uoverskueligt, med alle de ting man skal huske. At melde flytning til sit elselskab og og tilmelde el i sin nye bolig, er måske ikke de ting, der står øverst på flyttelisten.
Meld flytning: Undgå at hæfte for den nye beboers forbrug
Men der er mange gode grunde til ikke at, lade elselskabet gå fuldstændig i glemmebogen.
Hvis ikke du husker at melde flytningen til dit nuværende elselskab, risikerer du at komme til at hæfte for den nye beboers forbrug.
Det er ikke muligt at melde flytning med tilbagevirkende kraft, derfor er det en god idé at kontakte dit elselskab i god tid. Hos de fleste elselskaber, har du mulighed for at melde flytning til dit elselskab allerede to måneder før du fraflytter boligen.
Tilmeld el på din nye adresse
Mange glemmer fejlagtigt at tage stilling til hvilket elselskab der skal levere strømmen på den nye adresse. Tager du ikke stilling til hvilket elselskab du ønsker, bliver du automatisk tildelt det elselskab, som har forsyningspligten på adressen.
Du er dermed altid sikret strøm, hvis du skulle have glemt at tilmelde dig et elselskab. Men der er ingen garanti for, at det er en god elaftale du har fået. Ofte vil der være penge at spare hvis du undersøger elselskabernes priser aktivt.
Nedenfor har vi samlet nogle vigtigste deadlines som du skal huske når det kommer til flytning og dit elselskab:
Udflytning
- Ved de fleste elselskaber har du mulighed for at melde flytning allerede to måneder inden du fraflytter boligen.
- Du skal senest give dit elselskab besked 10 dage før du fraflytter boligen.
Indflytning
- På samme måde som ved udflytning, kan du allerede tilmelde el på din nye adresse to måneder før du flytter ind. Du har derfor god tid til at sætte dig ind i hvilket elselskab, der skal levere din strøm og finde den bedste pris.
- Senest på dagen hvor du overtager din nye bolig skal du have tilmeldt dig et elselskab. Ellers vil du få tildelt det elselskab, som har forsyningspligten på adressen.
Du kan selv vælge dit elselskab
Elmarkedet har været frit siden 2003 og derfor kan du selv vælge hvem, der skal levere strømmen til din bolig. Du kan med fordel sammenligne priserne på el og finde den bedste aftale, som passer til dig og dine behov.